|
|||||||||||||||||||||||||
Profil af Interaktive Digitale MedierInteraktive Digitale Medier er en flerfaglig kommunikationsvidenskabelig uddannelse, der placerer sig centralt i feltet af digitale mediefagligheder. Uddannelsen retter sig mod et spændingsfelt, der udgøres af tre kompetenceprofiler inden for den digitale medieindustri. Konceptudvikler Projektleder Strategisk designer Alle tre profiler sætter fokus på kommunikative færdigheder og brugerforståelse, hvor der lægges vægt på det flerfaglige, innovative og konstruerende. Som færdiguddannet kommer du typisk til at indgå i teams med mange forskellige mediefagligheder. Eksempelvis musikere, grafikere, programmører, animatorer, reklamefolk, medietilrettelæggere, skuespillere, læringseksperter osv. Konkret kan der arbejdes med eksempelvis web-arkitektur, mobile serviceløsninger, cross-media, udviklings- og produktionsmetoder, remediering, digital kunst, e-læring, interaktionsdesign, online markedsføring, spil og spilmekanik, medieformater, bodytainment, oplevelsesdesign, forretningsudvikling, innovation, kreativitet, brugergenereret indhold etc. Konceptudviklere er eksperter i kreativ udnyttelse af det digitale mediepotentiale, og giver således bud på nye digitale medieformater. Konceptudvikleren kan selv få idéen; men kan også omsætte andres idéer til konkrete eksekverbare koncepter. Projektledere er eksperter i at lede og formgive de processuelle sider af digitale medieprojekter. Projektlederen håndterer forholdet til klienten samt planlægger, vurderer, regulerer og reflekterer over digitale medieprojekters fremdrift. Projektlederen kan håndtere alt fra rutinemæssige til innovative projekter. Strategiske Designere er eksperter i at gennemføre og lede de udførelsesmæssige sider af digitale medieprojekter. Den strategiske designer opretholder et sideløbende fokus på brugere og kunder, produktvision og inddragelse af relevante fagligheder i udviklingsprocessen. Kompetenceprofiler kan forstås som roller i en virksomhed, eller man kan have et konsulterende og rådgivende perspektiv på de tre profiler.
Som det fremgår af skemaet, er der i undervisningen på 1. semester lagt vægt på strategisk design og konceptudvikling. Dette afspejler sig i projektarbejdet; men den konkrete vægtning mellem de udførelsesmæssige sider og den kreative udnyttelse af det digitale mediepotentiale vælger man selv i projektgrupperne. På 2. semester tilføjes dimensionen projektledelse til strategisk design og konceptudvikling. Projektarbejdet finder således sted i spændfeltet mellem de udførelses- og ledelsesmæssige sider og den kreative udnyttelse af mediet potentiale. Der er ikke et formelt krav om at projektet indeholder ledelsesaspektet. På 3. semester vælger de fleste studerende praktik; men der er også andre muligheder:
Feltet af digitale medieuddannelser og tilknyttede digitale mediefagligheder er efterhånden mangfoldigt og specialiseret på forskellige måder i uddannelser som Oplevelsesdesign, Informationsarkitektur, Medialogi, Datalogi, International Business IT, Informatik, Informationsvidenskab, Softwarekonstruktion, Bachelor i IT. Hertil kommer en række professions- og kunstuddannelser med fagligheder inden for materialeproduktion og -håndtering af animation, arkitektur, grafik, lyd, video, instruktion osv. Det er færdigheder fra dette felt af digitale mediefagligheder uddannelsen i Interaktive Digitale medier specialiserer dig til at trække på i arbejdet i spændfeltet mellem projektleder, strategisk designer og konceptudvikler. Det er særligt for overbygningsuddannelse i Interaktive Digitale Medier, at der optages en bred vifte af bachelorer, hvilket giver kandidaterne særlige profiler i forhold til sammensætningen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Hvis du vil mere, så tag fat i os.
|
|||||||||||||||||||||||||
| Aalborg Universitet · Fredrik Bajers Vej 5 · Postboks 159 · DK-9100 Aalborg · Tlf. (+45) 9940 8080 · aau@aau.dk · www.aau.dk | |||||||||||||||||||||||||